Intern medarbejder med flair for tal og tekniske produkter
Til forsiden
StartSikring i fartMekanisk sikringElektronisk sikring
Karriere
Intern medarbejder med flair for tal og interesse for tekniske produkter
Konkurrencebetingelser
Competition Conditions - EN


   

 

Intern medarbejder med flair for tal og tekniske produkter

 

Dato: 11/10/2022

ABUS Nordic A/S søger en medarbejder til vores afdeling for mekanisk sikring. Du kommer til at arbejde tæt sammen med 22 andre kollegaer, eksterne såvel som interne samt kunder i hele norden.

Har du interesse for tekniske produkter og en god forståelse for tal, så kan du være vores nye medarbejder. Uanset om du har branchekendskab eller ej, investerer vi gerne i vores nye kollega ved en grundig oplæring, så du er klædt godt på til opgaverne.

ABUS beskæftiger sig bredt inden for sikringsbranchen og spænder over produktgrupper som hængelåse, låsesystemer, adgangskontrol og videoovervågning.
 

Vi tilbyder:

  • Et spændende og afvekslende job i et uformelt, hyggeligt og dynamisk miljø

  • Muligheden for at udfordre dine kompetencer i et miljø med fokus på gode kundeoplevelser

  • En arbejdsplads med højt til loftet og gode kolleger, der er vant til at arbejde sammen og selvstændigt

  • Gode arbejdsforhold, bl.a. sundhedsforsikring og madordning
     

Vi forestiller os, at du:

  • Har teknisk flair og naturlig interesse for mekaniske produkter

  • Er service- og kundeorienteret med et positivt livssyn og godt humør

  • Kan skrive i et ligefremt sprog på både dansk og engelsk

  • Har erfaring med behandling af ordrer, bl.a. opfølgning på deadlines

  • Har mod på at lære og arbejde med beregning af låsesystemer

  • Har kendskab til låseprodukter, dog ikke et krav – vi giver gerne en grundig oplæring

  • Er dygtig i Microsoft Office-pakken, herunder primært Excel

  • Arbejder struktureret og håndterer dine egne deadlines og trives med en travl hverdag

  • Er fleksibel og parat til at yde en ekstra indsats, når det gælder
     

Din baggrund er ikke så vigtig. Den kunne være teknisk supporter, salgskoordinator, produktspecialist eller låsesmed. Branchemæssigt kan du komme fra et byggemarked, sikringsbranchen eller låsesmedebranchen. Vigtigst er dog, at du har lyst til og mod på at lære nyt og er åben for en ny udfordring.

 

Stillingen omfatter bl.a. opgaver som:

  • Daglig kontakt samt support til låsesmede, byggemarkeder og grossister via telefon og mail

  • Oprettelse, udvidelser og beregning af låsesystemer i vores beregningssoftware MKSS

  • Ordreoprettelser og opfølgning i vores økonomisystem Navision

  • Rådgivning og design af større låsesystemer i tæt dialog med kunder og vores sælgere

  • Udarbejdelse af manualer, prislister etc.

  • Produktundervisning for interne såvel som eksterne samarbejdspartnere

  • Div. ad hoc-opgaver omkring lagerindkøb og produktion

 

Arbejdssted

Stillingen tager afsæt i ABUS’ nordiske hovedkontor ved Horsens Nord. Der er tale om en fuldtidsstilling - arbejdstiden er mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.00 og fredag fra kl. 8.00-13.00.

Interesseret?

Synes du, jobbet lyder interessant, og matcher dine kvalifikationer ovenstående, så vil det glæde os at høre fra dig. Hvis du har lyst til at vide mere, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte Teamleder Lene Perregaard-Bitsch på +45 92 82 25 03.

Ansøgningsfrist:

Din ansøgning sender du til job@abus-nordic.com. Vi indkalder løbende til samtale, så skynd dig at sende en motiveret ansøgning snarest.


ABUS Nordic A/S er en del af den tyske koncern ABUS, som er førende leverandør af innovative sikkerhedsløsninger. I 98 år har ABUS arbejdet ud fra grundidéen om, at sikkerhed er afhængig af kvalitet.

Se mere på www.abus.dk  


 

 

 

ABUS Nordic A/S Egeskovvej 15A
DK-8700 Horsens

E-mail: mail@abus-nordic.com
Web: www.abus.dk
Kolofon
Privatlivspolitik