Til forsiden
StartSikring i fartMekanisk sikringElektronisk sikring
Karriere


Lagermedarbejder

 

ABUS-Gruppen Nordic A/S søger en medarbejder til vores lager i Horsens. ABUS beskæftiger sig bredt inden for sikringsbranchen og spænder over produktgrupper som hængelåse, låsesystemer, cykeludstyr, alarmsystemer og videoovervågning. Du vil derfor komme i kontakt med mange forskellige produktgrupper.

Som lagermedarbejder er det afgørende, at du er arbejdsom, og ikke er bange for at tage fat. Vi har et stort fokus på optimering af lageret i de kommende år. Derfor er det vigtigt, at du er god til at tilegne dig ny viden, samt er åben overfor nye og spændende udfordringer.

Vi tilbyder:

  • Et spændende job i et uformelt, hyggeligt og dynamisk miljø

  • Muligheden for at udfordre dine kompetencer i et miljø med fokus på gode kundeoplevelser

  • En arbejdsplads med højt til loftet og rigtig gode kolleger, der er vant til at arbejde sammen og selvstændigt

  • Gode arbejdsforhold, bl.a. sundhedsforsikring og madordning

Stillingen omfatter bl.a. opgaver som:

  • Pluk, pak og forsendelse

  • Varemodtagelse

  • Vedligehold og løbende optimering af lager

  • Varetagelse af returvarer

Vi forestiller os at du:

  • Har erfaring med lagerarbejde, særligt pluk og pak af mindre forsendelsesenheder

  • Har truckcertifikat samt kørekort

  • Er struktureret og har et godt overblik

  • Er loyal, lyttende, engageret og fleksibel

  • Har ordenssans og værdsætter et præsentabelt lager

  • Har et godt it-kendskab

  • Nyere brugererfaring i Navision

  • Har gode danskkundskaber i skrift og tale

  • Har gode kommunikationsevner og ser glæden i at samarbejde på tværs af organisationen

Arbejdssted:

Stillingen tager afsæt i ABUS’ skandinaviske hovedkontor i Horsens Nord. Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer med betalt frokostpause. Arbejdstiderne er mandag-fredag inden for tidrummet kl. 10.00-18.00.

Interesseret?

Synes du, jobbet lyder interessant, og matcher dine kvalifikationer ovenstående, så vil det glæde os at høre fra dig. Hvis du har lyst til at vide mere, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte logistikchef Benedikte Voetmann på +45 41 39 29 33.

Ansøgningsfrist:

Hurtigst muligt. Vi vurderer indgående ansøgninger løbende, og tager stillingsopslaget af, når vi har tilstrækkeligt med kandidater til stillingen.

Ansøgning og CV:

Send din motiverede ansøgning, der beskriver, hvordan du vil udfylde jobbet med din baggrund til ABUS-Gruppen Nordic A/S på job@abus-nordic.com. Ansøgningen mærkes ”Lagermedarbejder”.

Tiltrædelse snarest muligt.

 


 

ABUS-Gruppen Nordic A/S er en del af den tyske koncern ABUS, som er førende leverandør af innovative sikkerhedsløsninger. I 95 år har ABUS arbejdet ud fra grundidéen om, at sikkerhed er afhængig af kvalitet.

 

 


ABUS Nordic A/S Egeskovvej 15A
DK-8700 Horsens

E-mail: mail@abus-nordic.com
Web: www.abus.dk
Kolofon
Privatlivspolitik