Til forsiden
StartSikring i fartMekanisk sikringElektronisk sikring
Vejledninger
Korrekt brug af cykelhjelmen
Cykelguide
#sikkercykelby
Vedligeholdelse
Nøglebestilling
Varefaktagodkendte låse
Kompensation
YourPlus™
Lovgivning
Videoer
Elcykler kalder på øget sikkerhed
Test af produkter
Cyklist - sådan passer du på dig selv i de mørke måneder


Sikkerhed er
afhængig af
kvalitet!

 

Cyklist - sådan passer du på dig selv i de mørke måneder

 

Mange danskere cykler hver dag året rundt, og derfor er det ekstra vigtigt at huske sikkerheden. Der er flere faktorer at tage hensyn til, når man snupper cyklen om efteråret og vinteren. Glatte cykelstier, dårlig sigtbarhed og måske ikke tilstrækkeligt med lys, er nogle af de udfordringer, man kan støde på. Her får du tre råd til at sikre din cykeltur:

 

1. Hav styr på loven

I de mørke måneder kommer lygter og reflekser virkelig til deres ret. Ifølge loven skal cyklen være udstyret med tændte lygter fra solnedgang til solopgang, og de skal kunne ses tydeligt på mindst 300 meters afstand. Foran på cyklen skal lygten lyse et hvidt, gult eller blåligt lys, og den bagudvendte lygte skal lyse rødt. På samme måde skal reflekser bagpå være røde og de fremadvendte hvide. Det er også lovpligtigt at have gule reflekser på pedalerne og i hjulenes eger – eller hvide, reflekterende dæk eller fælgsider. Mangler du nogle af overstående, kan det koste dig en bøde på 700 kroner – og du bringer derudover dig selv i fare.

2. Brug ekstra lys

Ud over de lovpligtige reflekser er det en god ide at gøre brug af ekstra lys i form af f.eks. lys på hjelmen, refleksvest, skoovertræk eller refleksbånd til buksebenet – og gerne en hjelm i markante farver, som man nemt får øje på.

Vi anbefaler, at du bruger en hjelm, som er godkendt efter europæiske standarder. Kig efter CE-mærket og EN1078-mærket. Ifølge Rådet for Sikker Trafik reducerer en cykelhjelm risiko for hovedskader med ca. 50 procent.

3. Kør med omtanke

Det mørke vejr gør uvilkårligt sigtbarheden dårligere, og veje og stier bliver ofte glatte eller smattede på grund af blade og andet nedfald. Derfor bør du nedsætte farten i skarpe sving og i stedet gøre svinget blødere. Brems i god tid og slip så bremsen, inden du drejer. Placer helst tunge tasker bagpå cyklen og få en bedre balance. Hvis muligt, planlæg din rute efter de mest cykelvenlige veje – det vil sige cykelstier med lys og væk fra skovområder, broer og lavtliggende veje. Her er der nemlig større risiko for glatte underlag.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ABUS-Gruppen Nordic A/S Egeskovvej 15A
DK-8700 Horsens
Tlf. +45 70 20 01 30
Fax +45 70 20 01 44
E-mail: mobil@abus-nordic.com
Web: www.abus.dk
Kolofon
Privatlivspolitik