Til forsiden
StartSikring i fartMekanisk sikringElektronisk sikring


Sikkerhed er
afhængig af
kvalitet!

Produktnyhed: Vitess
Charlotte Guldbæk | 16.10.2015
Nøglerne i det nye låsesystem Vitess er formet som en blød bue. Profilen gør sammen med nøglestopsystemet cylinderen svær at dirke op...

... samtidig er nøglerne sikret mod kopiering. Serien er patenteret frem til 2034 og varemærkebeskyttet for at øge sikkerheden.

 

Hidtil har Y14 Deltus været let genkendelig på grund af en særlig buet nøgleprofil. Nu lancerer vi endnu en serie med buede nøgleprofiler - Vitess. Serien skal ses som en optimeret version af Deltus-systemet. Nøglerne er udstyret med det nye Intop-nøglestopsystem, som stopper nøglen i den rette position. 

 

ABUS gør låsesmedenes arbejde lettere

Deltus og Vitess kræver ikke forskellige stiftsæt og du kan som låsesmed bruge samme kæbe på din skæremaskine, da buen i nøgleprofilerne er nøjagtig ens. En kontrolstift i tromlen erstatter de to kugler, som man arbejder med i Deltus. Kontrolstiften aflæser en forhøjet 'ribbe' i nøgleprofilen og blokerer tromlen, hvis 'ribben' ikke er korrekt.

 

Nøglestopsystemet skærper sikkerheden

Forsøger en indbrudstyv at komme ind med en manipuleret nøgle uden Intop-systemet, bliver den ikke standset i det korrekte skæringspunkt og cylinderen kan derfor ikke låses op. Vitess er på alle måder et oplagt valgt til større låsesystemer, som anvendes hos boligforeninger, institutioner og virksomheder, der kræver høj sikkerhed.

ABUS Nordic A/S Egeskovvej 15A
DK-8700 Horsens
Tlf. +45 70 22 26 05
Fax +45 70 22 26 07
E-mail: mekanisk@abus-nordic.com
Web: www.abus.dk
Kolofon
Privatlivspolitik