Til forsiden
StartSikring i fartMekanisk sikringElektronisk sikring


Sikkerhed er
afhængig af
kvalitet!

Tre ud af fire danskere: Synet af en alarm skræmmer tyven væk
| 08.09.2016
Mange danskere mener, at alarmer og videoovervågning har en præventiv effekt i forhold til indbrud i private hjem. Men hvad siger indbrudstyvene egentlig selv?

IMAGE


 

En synlig alarm burde få indbrudstyven til at tage brækjernet og benene på nakken. Det mener i al fald 78 procent af danskerne ifølge en ny undersøgelse fra ABUS, der producerer sikkerhedsløsninger som overvågning, låsesystemer og cykelhjelme.

Men har danskerne ret i deres antagelse?

Den altafgørende skrækfaktor 

Det sker sjældent, at indbrudstyve stiller op til interview og fortæller om deres lyssky arbejde. Men i rapporten ”20 tyve – en undersøgelse af indbrudstyves motiver og adfærd” fra Det Kriminalpræventive Råd løfter 20 indbrudstyve sløret for deres arbejdsmetoder.

― Risikoen for at blive set af andre mennesker, mens de begår indbrud, er den altafgørende skrækfaktor for indbrudstyvene, fremgår det af undersøgelsen. Men samtidig fortæller størstedelen af tyvene, at de ikke lader sig skræmme af et overvågningskamera. Dog ved vi, at videooptagelser fra overvågningskameraer kan være en stor hjælp i politiets opklaringsarbejde i forbindelse med indbrud, påpeger Søren Brehm Jensen, der er sikkerhedsekspert hos ABUS.

Et skilt er ikke nok

Hvad angår tyverialarmer, så siger størstedelen af de adspurgte indbrudstyve, at synet af en alarm kan afholde dem fra at begå indbrud. Et interessant resultat af Det Kriminalpræventive Råds undersøgelse er, at et alarmskilt på husmuren eller et klistermærke i vinduet ikke er nok til at skræmme tyvene væk:

― Et skilt ved boligen, der henviser til et vagtfirma eller en tyverialarm, har ringe effekt. I al fald er det næsten halvdelen af de 20 tyve, der ikke lader sig skræmme af det, siger Søren Brehm Jensen.

22 procent af danskerne har installeret tyverialarm, mens blot 7 procent har opsat et overvågningskamera. 37 procent af danskerne har ikke sikret hjemmet mod indbrud, viser ABUS’ egen undersøgelse af danskernes indbrudssikring af hjemmet.

Se undersøgelsen "20 tyve" fra Det Kriminalpræventive Råd her.

 
   

 

ABUS Nordic A/S Egeskovvej 15A
DK-8700 Horsens
Tlf. +45 70 60 60 00
Fax +45 70 60 60 01
E-mail: elektronisk@abus-nordic.com
Web: www.abus.dk
Kolofon
Privatlivspolitik