Til forsiden
StartSikring i fartMekanisk sikringElektronisk sikring


Sikkerhed er
afhængig af
kvalitet!

Overvågning gør festen tryg og sikker
| 11.04.2016
Tre ud af fire danskere mener, at overvågning i nattelivet giver tryghed og sikkerhed. Det viser helt nye tal fra ABUS. På Zwei Grosse Bier Bar i Horsens gør de små, smarte kameraer også en forskel for de ansatte.

Et overvågningskamera i indgangen eller bag bardisken får ikke gæsterne til at vende om i døren. Tværtimod skaber videoovervågningen en øget følelse af sikkerhed og tryghed, når festen er i gang på byens diskoteker og barer.  Det viser helt nye tal fra ABUS, der producerer sikkerhedsløsninger som overvågning, låsesystemer, cykelhjelme mv. Analysehuset Opeepl har indsamlet og udarbejdet undersøgelsen for ABUS.

I undersøgelsen svarer 74 procent, at de er helt eller delvist enige i, at videoovervågning gør nattelivet trygt og sikkert.  Det er især det lidt mere modne publikum, der sætter pris på overvågningen. Blandt de 30-44 årige er det hele 78 procent, der er positive over for overvågning, mens det i aldersgruppen 18-29 år kun er to ud af tre, der forbinder overvågning med tryghed og sikkerhed.

Positivt for gæster og ansatte
Det er ikke blot de glade nattegæster, der sætter pris på de årvågne kameraer.  For de ansatte er videoovervågningen både tryghedsskabende og et vigtigt arbejdsredskab. Kameraerne gør det blandt andet lettere at holde kendte ballademagere væk, fortæller Rune Rendbæk, der er medejer af Zwei Grosse Bier Bar-kæden, som har barer i 10 jyske byer.

− Vi kan tydeligt mærke, at kameraerne giver tryghed og sikkerhed for både gæster og personale.  Folk bliver mere trygge, når de kommer i byen og ser, at stedet er videoovervåget. Og kameraerne har også en præventiv effekt. For eksempel er det en stor hjælp for vores vagtpersonale, at vi kan vise dem billeder fra tidligere episoder og udpege personer, vi ikke vil have ind i baren igen, siger Rune Rendbæk, der på Zwei Grosse Bier Bar i Horsens har installeret 13 overvågningskameraer. 

Lav belysning ingen hindring
Trods nattemørket og den dæmpede belysning på værtshusene er moderne overvågningsløsninger fuldt ud i stand til at levere brugbare billeder i en høj kvalitet. Samtidig kan billederne uden problemer gemmes i længere tid, hvis der eksempelvis bliver behov for at sikre beviser til politiet.

− I dag er det muligt at få skarpe billeder selv under meget begrænsede lysforhold. Samtidig kan et videoarkiv typisk rumme 30 dages optagelser i fuld HD.  Arkivet kan tilgås via en browser eller smartphone, så personalet let har mulighed for at dele dokumentation med politiet i tilfælde af vold eller anden kriminalitet.

Undersøgelsens resultat:

 

ABUS Nordic A/S Egeskovvej 15A
DK-8700 Horsens
Tlf. +45 70 60 60 00
Fax +45 70 60 60 01
E-mail: elektronisk@abus-nordic.com
Web: www.abus.dk
Kolofon
Privatlivspolitik