Til forsiden
StartSikring i fartMekanisk sikringElektronisk sikring


Sikkerhed er
afhængig af
kvalitet!

ABUS CASE: Høj fleksibilitet for biblioteksbrugere
| 26.08.2013
For at sikre biblioteksbrugere i landets yderområder høj tilgængelighed og samtidig sikre, at trygheden er intakt, er ubemandede men overvågede biblioteker blevet en sikker løsning.

 

Guldborgsund-bibliotekerne består af hovedbiblioteket i Nykøbing Falster samt 5 lokalbiblioteker. Lokalbibliotekerne er åbne i tidsrummet 7-22 alle ugens dage, heraf er biblioteket i f.eks. Sakskøbing bemandet i 23 timer om ugen. Løsningen viser sig at være god for brugerne, personalet og økonomien bag.

Adgangskontrol og overvågning

Bag den tekniske løsning på de ubemandede biblioteker står Finn Trolle fra F. T. Teknik ApS, Ølstykke og Ole Sundø, Tagvision A/S, Allerød. De har i tæt samarbejde med projektgruppen udviklet den sikre løsning. Løsningen består af en adgangskontrol, hvor brugerne ved hjælp af deres registrerede sygesikringsbevis samt en kode kan få adgang til biblioteket. I forbindelse med indgangen fotograferes brugeren af det ene af to ABUS hærværkssikrede netværks domekameraer. Herefter overvåges brugerens færden ved hjælp af 8 ABUS indendørs netværks domekameraer. Sekvenserne optages efter bevægelse og kan følges samt efterfølgende afspilles ved hjælp af ABUS video-management softwaren (VMS). 

 

 

Gode resultater af tilretning

”Vi har nu anvendt løsningen i 13 måneder og er rigtig glade for den indsigt, de tekniske hjælpemidler giver os. I starten havde vi problemer med brugere, der ikke passede ordentligt på vores bibliotek. Blandt andet oplevede vi tyveri og hærværk. Overvågningen gav os til dels bevismateriale, men med tiden fandt vi ud af, at vi skulle tilrette løsningen, så kameraerne nu er indstillet 100% på de ”kritiske” områder, f.eks. vores ”maskinpark”, dvd’er osv., fortæller biblioteksassistent Annette Skou fra Sakskøbing Bibliotek. ”

”Efter vi har fået tilrettet kameraernes vinkel samt tilføjet et ekstra kamera, har vi nu næsten fuldt bevismateriale i forbindelse med eventuelle sager, hvilket har minimeret antallet af sager. Tilmed begrænser vi brugere, der tidligere har været problemer med, til kun at kunne komme her i den bemandede åbningstid.”

Alarmer skaber orden

Alle bøger er udstyret med en chip, som deaktiveres ved udlån. Sker dette ikke korrekt eller forsøges bogen stjålet, aktiveres en alarm ved udgangen, samtidig med at personen fotograferes og identificeres ved hjælp af det registrerede ID. Alarmerne håndteres fra centralt hold, og informationerne anvendes til korrekt registrering af udlånene. 

Et levende bibliotek

”Den ubemandede løsning kan dog ikke stå alene”, mener Annette Skou. Det er meget vigtigt, at værne om ånden på biblioteket, vi fokuserer derfor meget på, at gøre biblioteksrummet spændende med inspiration og skiftende udstillinger. Dette skulle gerne medvirke til, at bibliotekets brugere i såvel den bemandede som den ubemandede åbningstid føler, der er noget at komme efter.

Selvom vores brugere er blevet meget selvhjulpne er der stadig mange, som ønsker hjælp til at finde en ”god” bog, litteratursøgninger og håndtering af selvbetjeningsautomater m.v. Vi har ikke fået mindre at lave, men har fået et bedre tilbud til kommunens borgere.

Som en del af den tekniske løsning er der tilknyttet en persontæller, som viser et tydeligt billede af, at biblioteket besøges flittigt i de ubemandede perioder i weekenderne.

 

Aase Hanne Arildsen besøger ugentligt biblioteket i Sakskøbing, og hun er meget tilfreds med den øgede fleksibilitet, den lange åbningstid giver hende. Hun synes, ”at det er nemt at betjene adgangskontrollen, og at overvågningen gør, at jeg føler mig sikker, når jeg er her alene.”

 

 

Den tekniske løsning

TV3200: ABUS VMS professional software

8 stk. TVIP72000: Indendørs netværks dome kameraer

2 stk. TVIP72501: Udendørs hærværkssikker netværkskamera

ABUS Nordic A/S Egeskovvej 15A
DK-8700 Horsens
Tlf. +45 70 60 60 00
Fax +45 70 60 60 01
E-mail: elektronisk@abus-nordic.com
Web: www.abus.dk
Kolofon
Privatlivspolitik