Til forsiden
StartSikring i fartMekanisk sikringElektronisk sikring


Sikkerhed er
afhængig af
kvalitet!

En verdensmester-hjelm redefinerer ventilation
Maggie Rohde Christensen | 23.04.2019
AirBreaker hedder den nye topmodel fra ABUS - designet til de absolut mest kræsne cykelryttere. Den er blevet til i samarbejde med Movistar Teamet, og Alejandro Valverde blev den bedste rytter i verden med denne hjelm. Den er kendetegnet ved uovertruffen ventilation, optimal aerodynamik og minimal vægt. Den giver dig som rytter de bedst mulige betingelser - uanset omgivelsernes karakter.

AirBreaker hjelmens innovative Multi Speed Design bevirker, at varmen spredes via luftkanalerne i den øverste del af hjelmen. Ved høj fart stabiliseres aerodynamikken og sikrer luftgennemstrømning indvendigt i hjelmen. De syv ekstra dybe luftkanaler sikrer perfekt afkøling. Så lige meget om udfordringerne er lange distancer, kørsel i højderne, i høj fart eller i varme, så er ABUS AirBreaker det oplagte valg. Den redefinerer ventilation, og den skaber de bedste rammer for den optimale præstation.  

Gennemtænkt aerodynamik

Også stropperne er aerodynamiske. Ved hjælp af en specialudviklet vævning, kaldet Flowstrap, minimeres vindmodstanden. Stropperne er behagelige mod huden, og de holder hjelmen godt på plads uden løbende behov for justering.

AirBreaker har også det integrerede AirPort system, hvilket betyder, at brillerne hurtigt kan sættes fast bag på hjelmen, og at de er en integreret del af hjelmens aerodynamik. Samtidig er hjelmen let at indstille via Zoom Ace nakkespændet. Ydermere er der gjort plads til hestehale.

Minimal vægt

Med en vægt på kun 200 gram (størrelse small) er ABUS AirBreaker en tophjelm inden for konkurrencecykling. Den lave vægt er gjort mulig ved hjælp af ActiCage, som er en innovativ gitter-struktur med store luftkanaler - udviklet af ABUS. Denne detalje er selvfølgelig konstrueret uden at gå på kompromis med sikkerheden.

En racehjelm til alle typer omgivelser

Hjelmen er skabt på baggrund af de professionelle rytteres erfaringer og præferencer. Det har resulteret i en hjelm med de bedste løsninger overhovedet - skabt til professionelle, semiprofessionelle og ambitiøse amatørryttere.    

  • Perfekt pasform til lange distancer
  • Ultralet til kørsel på de ekstreme stigninger
  • Gennemtænkt aerodynamik til de hurtige nedkørsler
  • Uovertruffen ventilation til ekstrem varme

AirBreaker fra ABUS vil være at finde hos din lokale ABUS forhandler fra april 2019. Den fås i tre størrelser S: (51-55 cm), M (52-58 cm) og L (58-62 cm) og findes i 10 farvevarianter.

ABUS-Gruppen Nordic A/S Egeskovvej 15A
DK-8700 Horsens
Tlf. +45 70 20 01 30
Fax +45 70 20 01 44
E-mail: mobil@abus-nordic.com
Web: www.abus.dk
Kolofon
Privatlivspolitik