ABUS Security World i Wetter © ABUS

Om ABUS Følelsen af sikkerhed

Fra tysk kældersmedje til global sikkerhedsvirksomhed

ABUS (August Bremicker und Söhne) blev grundlagt i 1924 i den lille by Volmarstein ved Wetter i Tyskland. Det var en tid, hvor man stadig så stumfilm i biografen, hvor der stort set ikke var trafik i gaderne, og hvor udviklingen af internettet stadig lå flere årtier ud i fremtiden. 

Derfor var det en banebrydende opfindelse, da August Bremicker sammen med sine sønner i 1924 udviklede den første ABUS-hængelås ”Iron Rock”, som skulle vise sig at bane vejen for familiens fremtidige succes.

Udviklingen og produktionen af hængelåsen startede i smedjen i familiens kælder. Bremicker-familien fik dog hurtigt så stor succes, at virksomheden på kort tid voksede til over 300 medarbejdere, og produktionen derfor måtte flyttes til større lokaler.  

ABUS Nordic – vi leverer den gode følelse af sikkerhed

ABUS Nordic

Der er sket meget, siden den første ABUS-hængelås blev udviklet i August Bremickers kældersmedje. I dag er ABUS en global virksomhed med ca. 4000 medarbejdere verden over. Virksomheden er stadig familieejet og ledes i dag af fjerde og femte generation af Bremicker-familien.

Udover fem produktionslokationer i Tyskland (hvoraf hovedkontoret i Wetter er ét af dem), har ABUS ca. 25 filialer i Europa, USA, Latinamerika og Asien. ABUS Nordic er hovedkontoret for de fire nordiske afdelinger: Danmark, Norge, Sverige og Finland. ABUS Nordic har hovedkontor i Horsens og har over 80 ansatte - størstedelen i Danmark. 

Sikkerhedsløsninger siden 1924

I ABUS’ snart 100-års lange levetid, har virksomheden formået at sætte standarden for sikkerhedsløsninger på et internationalt niveau. Med devisen om at sikkerhed og kvalitet går hånd i hånd, leverer ABUS gennemtestede kvalitetsprodukter, som er nemme at håndtere, har lang levetid, og som skaber tryghed i hverdagen.

I dag tilbyder ABUS ikke kun hængelåse, men 360° sikkerhed fordelt på tre kategorier:

Mobil sikkerhed: Tilbehør til cykler, motorcykler og scootere
Mekanisk sikring: Produkter til sikring af dit hjem
Elektronisk sikring: Videoovervågning og alarmsystemer

Loading ...