Smart låsesystem skaber sikker og effektiv adgang hos Fri Bikeshop
Til forsiden
StartSikring i fartMekanisk sikringElektronisk sikring
Cases
ABUS Nordic & Fri BikeShop
Byens Låseteknik - wAppLoxx Pro™
ABUS og sikringsfirmaet VS Automatic
Høj fleksibilitet for biblioteksbrugere
Elstyrken sikrer udsat TopDanmark ejendom med ABUS


Sikkerhed er
afhængig af
kvalitet!

 

 

Smart låsesystem skaber sikre og effektive adgange på Fri Bikeshops nye hovedkontor

 
 

 

Et smart låsesystem, videoovervågning og dørtelefoni gør det nemmere for medarbejdere at lukke folk ind på Fri BikeShops nye domicil i Hinnerup. Foruden den ressourcebesparende gevinst giver sikkerhedsløsningen den gode følelse af tryghed.

Da Danmarks største kæde af cykelforretninger, Fri BikeShop, voksede ud af kontorrammerne og skulle opføre et nyt 1.138 kvadratmeter stort kædekontor i Hinnerup, var sikkerhed en høj prioritet. ABUS’ hjelme og sikkerhedsudstyr sælges i cykelkædens egne butikker, og det var derfor naturligt at høre, hvad ABUS kunne anbefale af sikkerhedssetup til det nye domicil.

– Vi havde selvfølgelig gjort os nogle tanker om, hvad vi havde brug for forud for mødet, men Torben Christensen fra ABUS var god til at udfordre os og komme med forslag til løsninger, der dækkede vores behov.  Og jeg er fuldstændig tryg ved det sikkerhedssetup, vi har fået, fortæller Bjarke J. J. Olesen, som er økonomichef i Fri BikeShop.

På kædekontoret er der blevet installeret wAppLoxx ProTM (elektronisk låsesystem), Moduvis (dørtelefoni) og overvågningskameraer. 
 

En løsning, der skaber tryghed

Cykelkæden er på ganske få år vokset fra at være fem til nu at være 20 medarbejdere på kædekontoret. Med ABUS’ eget smarte låsesystem wAppLoxx PRO TM er det nemt at holde styr på, hvem der har adgang til bygningen. Medarbejderne kan både låse sig ind ved hjælp af en nøglebrik eller en app – og adgang via appen er noget, som særligt de unge it-kyndige medarbejdere i Fri BikeShop sætter pris på.

wAppLoxx PRO TM er sammenkoblet med overvågningskameraer og dørtelefon, så medarbejderne kan se og kontrollere, hvem der kommer ind i hvilke tidsrum. For eksempelvis fragtmanden fra GLS, der skal lukkes ind med varer.

– Når fragtmanden kommer, så kan han trykke på en knap ved døren, og så er der en skærm på receptionens skrivebord, der viser, hvem der står ved døren. Med dørtelefonen kan de to personer snakke sammen og receptionisten kan automatisk åbne døren, så pakkeposten kan komme ind, fortæller sikringskonsulent Torben Christensen fra ABUS.

Sidder receptionisten ikke ved sit skrivebord, så går det videre til hendes telefon, så hun kan åbne den vej fra.

– Det er tryghedsskabende for os at kunne se, hvem der står ved døren. Og med dørtelefonen slipper vi for bøvlet med at gå ned og åbne op hver eneste gang, der står nogen ved døren, siger Bjarke J. J. Olesen.
 

Et tæt partnerskab

ABUS har på denne specifikke case teamet op med sikringspartneren VS Automatic, som udover at være inde over projekteringen, har stået for installering og drift. Og der er tale om et tæt og langvarigt samarbejde, for Torben Christensen fra ABUS og Martin Møller fra VS Automatic har arbejdet sammen i 15 år. Ifølge økonomichefen fra Fri BikeShop har det tætte partnerskab også fungeret upåklageligt for dem som kunde, også i forbindelse med opførelsen af byggeriet.

– ABUS og VS Automatic har været gode til at spille sammen med resten af projektteamet. De har tilpasset sig byggeprocessen, været fleksible og serviceorienteret. Hvis vi er kommet med en forespørgsel på noget og tingene skulle gå stærkt, så har de været hurtige til at handle på det, fortæller Bjarke J. J. Olesen og fortsætter:

– Jeg er fuldstændig tryg ved den her løsning. Det skyldes både kvaliteten i produkterne, men i særdeleshed også den personlige kontakt, jeg har med Torben og Martin. Skulle jeg få brug for support, så ved jeg lige præcis, hvem jeg skal have fat på – og det giver en god mavefornemmelse.
 

Ikke en finger at sætte på sikkerheden

ABUS har sammen med VS Automatic vejledt i, hvor det ville være hensigtsmæssigt at placere overvågningskameraerne. En forsikringsmand var efter opførelsen ude for at tilse det nye hovedkontor, og han havde ingen anmærkninger.

– Torben og Martin har ramt alle kroge ud fra de tegninger, vi havde over byggeriet. Jeg føler en robusthed omkring ABUS’ produkter, og den her sikkerhedsløsning sidder lige i øjet, fortæller Bjarke J. J. Olesen.

 

Skal ABUS skræddersy dit næste projekt?

 

 

ABUS’ sikringskonsulent vil gerne hjælpe dig med at finde den optimale sikkerhedsløsning til dit næste projekt.

– Vi står klar til at rådgive dig i alle stadier af projektudviklingen.  Ved at tage aktiv del i projekteringen, finder vi sammen en gennemtænkt og sikker løsning til netop dit behov,
fortæller Torben Christensen. 

ABUS’ team kan hjælpe med: sparring om den optimale løsning i form af placering og produktvalg. Teknisk forståelse for
produkterne og indsigt i den nyeste teknologi. Rådgivning og supportering før, under og efter installeringen.

Kontakt Torben Christensen, sikringskonsulent i
Elektronisk Sikring i ABUS.
Tlf.  30 85 97 02, mail: tc@abus-nordic.com.

 

 

Dato: Januar 2022
Forfatter: Maria Elkjær
Publico

 

 
 

 

 

ABUS Nordic A/S Egeskovvej 15A
DK-8700 Horsens
Tlf. +45 70 60 60 00
Fax +45 70 60 60 01
E-mail: elektronisk@abus-nordic.com
Web: www.abus.dk
Kolofon
Privatlivspolitik