Til forsiden
StartSikring i fartMekanisk sikringElektronisk sikring


Sikkerhed er
afhængig af
kvalitet!

 

 

 

Det siger loven om overvågning i hjemmet


Næsten 7 ud af 10 danskere kender ikke reglerne for overvågning i private hjem. Det viser en ny undersøgelse fra ABUS. Her får du reglerne forklaret kort og konkret.

 

​Hvad er overvågning? 

  • Tv-overvågning skal forstås som ”vedvarende eller regelmæssigt gentagen personovervågning ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende tv-kamera, fotografiapparat eller lignende apparat".
    .  

 

Hvor må man overvåge?

  • Man må tv-overvåge sin private ejendom, herunder indgangspartier, have og indkørsel.
     
  • Det er ulovligt at tv-overvåge gader, veje, pladser og lignende, der benyttes til offentlig færdsel, samt naboer og forbipasserende fra sin ejendom.

 

Hvornår skal man fortælle, at man overvåger?

  • I hjemmet skal man informere eksempelvis rengøringsdamen og barnepigen om, at huset bliver overvåget.
     
  • Private, der tv-overvåger steder eller lokaler med ”almindelig adgang” eller arbejdspladser, skal oplyse herom med tydelig skiltning.

 

Hvilke optagelser må man dele?

  • Billeder af biler og andre køretøjer må gerne deles, så længe de ikke er ”personhenførbare”. Det er de for eksempel, hvis nummerpladen er synlig, eller bilen har tydelige kendetegn som et firmanavn eller lignende.
     
  • Optagelser af identificérbare personer må ikke deles i lukkede grupper eller online fora, for eksempel i forbindelse med et lokalt naboværn. 

 

Hvordan skal man beskytte sine optagelser? 

  • Alle optagelser fra tv-overvågning, hvor man kan genkende personer, skal slettes efter maksimalt 30 dage, medmindre de anvendes som led i en efterforskning eller konkret tvist.
     
  • Optagelser fra overvågningskameraer skal sikres, så uvedkommende ikke kan få adgang til dem, blandt andet ved hjælp af firewalls, kryptering, mekanisk sikring og adgangskontrol. En tyv må for eksempel ikke kunne stjæle en ukrypteret ekstern harddisk med overvågningsoptagelser.

 

 


Dette faktaark er baseret på reglerne i Bekendtgørelse af lov om tv-overvågning, Persondataloven
og Straffeloven

 

 

 

 


 

ABUS-Gruppen Nordic A/S Egeskovvej 2A
DK-8700 Horsens
Tlf. +45 70 22 26 05
Fax +45 70 22 26 07
E-mail: mekanisk@abus-nordic.com
Web: www.abus.dk