Til forsiden
StartSikring i fartMekanisk sikringElektronisk sikring
Vejledninger
Korrekt brug af cykelhjelmen
Cykelguide
#sikkercykelby
Vedligeholdelse
Nøglebestilling
Varefaktagodkendte låse
Kompensationskampagne
Lovgivning
Video


Sikkerhed er
afhængig af
kvalitet!

 

 

 

Syv skarpe om: Sikkerhed i sadlen


- Et lynkursus i at blive en sikker cyklist.

 

#1: Pas på hovedet                                                                                                                                ______________________________________________________________________________


Hvert år sender cykelstyrt omkring 1.600 danskere en tur forbi skadestuen. Grunden er ofte, at de ikke har haft hjelm på, eller at de ikke har spændt den rigtigt på hovedet. En cykelhjelm nedsætter risikoen for at få en alvorlig hjerneskade som følge af en ulykke med op til 85 procent. 

 


VIDSTE DU, at en cykelhjelm skal sidde vandret på hovedet? 
Hjelmens forkant skal være to fingres bredde over dine øjenbryn. 
 

 

#2: Gør opmærksom på dig selv                                                                                       
______________________________________________________________________________


Din cykel skal være forsynet med lovpligtig ringeklokke og lovpligtige reflekser foran og bagpå samt i hjul og pedaler. I lygtetændingstiden skal du have lys på din cykel, og du skal være sikker på, at lygterne lyser lige frem og lige bagud og i øvrigt kan ses på mindst 300 meters afstand. Derudover skal du sikre dig, at lygterne overholder færdselslovens krav.

 


LOVPLIGTIG LYGTETÆNDINGSTID: Fra solopgang til solnedgang – året rundt.
 

 

#3: Hold fokus                                                                                                                  
______________________________________________________________________________


Ifølge Rådet for Sikker Trafik sker de fleste cykelulykker i situationer, hvor cyklisten er alene og uopmærksom. Huller i vejen, bagage, der kommer i klemme i hjulet, en sms eller høj musik i ørerne. Blot et øjebliks uopmærksomhed kan have alvorlige konsekvenser. 

 

#4: Det rigtige dæktryk                                                                                                     
______________________________________________________________________________


Du skal køre med velpumpede og hårde dæk. Både fordi cyklen triller lettere, når den er velpumpet, og fordi de hårde dæk bedre afviser skarpe småsten, glasskår og andre effekter, der kan punktere dækkene. Er du i tvivl om det rigtige dæktryk for din cykel, står det altid på siden af dækket.

 

#5: Pas på din cykel                                                                                                          
______________________________________________________________________________


I 2016 blev der stjålet en cykel hvert 6. minut – døgnet rundt. Derfor er det en rigtig god idé at bruge en stærk cykellås. ABUS anbefaler to låse - en lås, der er fastmonteret på cyklen samt en lås til at låse cyklen til et fast objekt. Sidstnævnte bør være en af de kraftigere låse, som for eksempel en foldelås eller en kædelås, der er meget svær at bide over med en boltsaks. Det er vigtigt, at alle låse er Varefakta-godkendte, for så dækker forsikringen ved tyveri, hvis cyklen er låst korrekt. Et godt tip er at parkere cyklen et oplyst sted, hvor tyven ikke kan arbejde i skjul.

 


VIDSTE DU, at en stram cykelkæde maksimalt må kunne bevæge sig 2-3 centimeter i midten,
når du trækker let i den?


 

#6: Få din cykel efterset og justeret                                                                                  
______________________________________________________________________________


Ligesom en bil skal en cykel til service en gang i mellem. Kæden skal strammes, gearene skal justeres og vigtigst af alt: Bremserne skal tjekkes. Muligvis skal bremseklodserne endda udskiftes, for at cyklen er sikker at køre på i trafikken. For at få gjort disse ting med en fagmands dygtighed, bør du tage til din cykelhandler, som også ved, med hvilken olie og hvor din cykel skal smøres, så den kommer til at køre bedst.  

 

 

#7: De vigtigste trafikregler for cyklister                                                                           
__________________________________________________________________________________________________


I færdselslovens kapitel syv står trafikreglerne for cyklister. Overordnet gælder det, at cyklister – ligesom bilister – skal holde til højre, efterleve højre vigepligt og ikke køre på fortovet. Som cyklist skal du desuden give tegn med hånden/armen, når du skal dreje, og når du skal stoppe. Du kan læse hele Færdselslovens kapital syv på Cyklistforbundets hjemmeside.  

 


VIDSTE DU, at bødestraffen for de fleste cykel-forseelser ligger på 700 kroner? 
 

 

Vil du vide mere om sikkerhed i sadlen?
______________________________________________________________________________

 

 

 

ABUS-Gruppen Nordic A/S Egeskovvej 2A
DK-8700 Horsens
Tlf. +45 70 20 01 30
Fax +45 70 20 01 44
E-mail: mobil@abus-nordic.com
Web: www.abus.dk